Aftale om beskyttelse af klimaet indgået mellem borgmestre fra hele verden og lokale myndigheder

 

Byer og lokale myndigheder vil mobilisere lederskab og lokal handling på klimaområdet


I 2030 vil 2/3 af menneskeheden være bosiddende i byerne, som i dag inkluderer mere end 50% af verdens befolkning, og hvor mere end 75% af alt energi forbruges. Alle byer er meget udsatte overfor påvirkninger forårsaget af klimaforandringer, og det gælder især for hurtigt voksende byer i udviklingslandene.

Borgmestre og lokale myndigheder er centrale spillere når det kommer til konkrete handlinger over for klimaændringer. Hvis borgmestre og lokale myndigheder får de nødvendige beføjelser og ressourcer, vil de have potentialet til at gå i front med reduktion af udledninger. Dermed kan de være med til at sikre, at en stor reduktion af drivhusgasudledning bliver opnået.

Byer og lokale myndigheder vil håndtere udfordringer og gribe muligheder

På verdensplan tilstræber byer og lokale myndigheder, at der indledes et effektivt samarbejde, der kan tage til genmæle overfor den fremskredne og rivende udvikling, som drivhuseffekten har forårsaget. Lokale myndigheder, regionale og nationale regeringer skal, uafhængigt og sammen, føre an i kampen mod og arbejde hen mod at opnå de reduktioner af drivhusgasudledningen som er nødvendig for at undgå katastrofale påvirkninger forårsaget af klimaforandringer.



Borgmestre fra hele verden og lokale myndigheder opfordrer alle nationale regeringer til at gennemgå FN's Rammekonvention om klimaforandringer (klimakonventionen) med henblik på at vedtage forpligtelser om at stigning i jordens overfladetemperatur skal holdes inden for 2 grader celsius. Borgmestre opfordrer især til at der dannes rammer for at opnå en 60% reduktion af drivhusgasudledninger i forhold til 1990 niveau inden 2050 på verdensplan, og at industrilandene forpligter sig til en 80% reduktion af drivhusgasudledninger i forhold til 1990 niveau.

Byer og lokale myndigheder vil forpligte sig til lederskab og handling

Borgmestre og lokale myndigheder accepterer de udfordringer og det ansvar, der ligger i at føre an i kampen mod den meget hurtige og farlige grad af global opvarmning. På baggrund af de nuværende forpligtelser, som lokale myndighedsledere og deres organisationer er underlagt, herunder ICLEIs kampagne; Cities for Climate ProtectionTM, World Mayors Council on Climate Change, US Mayor’s Climate Protection Agreement, C40 Climate Leadership Group, og Local Government (UCLG), Jeju Declaration, forpligter borgmestre og lokale myndigheder sig til at:

  1. Reducere drivhusgasudledninger omgående og i væsentlig grad. De skal foretage målinger og rapportere om en årlig reduktion af drivgasudledninger, og konstant arbejde på yderligere reduktioner, således at drivgasudledninger inden 2050 vil være reduceret med 60% i forhold til 1990 niveau på verdensplan, og med 80% i forhold til 1990 niveau i industrilande.
  2. Implementere regionale, nationale og internationale rammer, som er komplementære og gør lokale myndigheder i stand til at udfylde deres rolle og ansvar ved at yde ressourcer, hjemmel og tilstrækkelig mandat hertil.
  3. Opbygge en bæredygtig energiøkonomi gennem energibesparelser og anvendelse af ny og nuværende teknologi med vedvarende og høj effektivitet for at mindske afhængigheden af fossile brændsler og atombrændsler. Og stræbe efter at finde løsninger, der medfører det laveste indhold af kulstoffer.
  4. Gennemføre tilpasninger til klimaforandringer og beredskabsforanstaltninger via lokale myndigheders planlægning, udvikling og driftsmæssige mekanismer, samtidig med prioritering af de mest udsatte byer.
  5. Være fortaler for at der i enhver national delegation, der deltager i forhandlingerne om klimakonventionen, deltager repræsentanter fra lokale myndigheder for at sikre at lokale klimaprioriteringer og lokal handling på området medtages i fremtidige forhandlinger.
  6. Ihærdigt at opfordre nationale regeringer til at deltage i det internationale samfund og forpligte sig til bindende kulstofbegrænsninger for på kort sigt at reducere drivhusgasser hurtigt og i væsentlig grad, og med mindst 60% på verdensplan i forhold til 1990 inden 2050.

Iværksat af FN's Konference om Klimaforandringer af ICLEI-Local Governments for Sustainability, World Mayors Council on Climate Change (WMCCO), United Cities and Local Government og C40 Climate Leadership Group på Bali, Indonesien den 12. december 2007.

Borgmestre, lokale myndigheder og interessenter opfordres til at skrive aftalen under.

Denne oversættelse er ikke godkendt af ICLEI

Den engelske tekst er gengivet fra ICLEI’s (Den internationale sammenslutning af byer og andre lokale myndigheder) hjemmeside: www.globalclimateagreement.org